Krydstogtet
Krydstogt til Antarktis | Antarktis og Falklandsøerne – fra Punta Arenas til Buenos Aires
En 24-dages sensommerodyssé til Antarktis, Falklandsøerne og Puerto Madryn i Patagonien. Omfatter ti dages storslået udforskning af det hvide kontinent.
Se hvaler og pingviner, oplev betagende lange solnedgange, og tag med ekspeditionsteamet på vandring, i kajak, på issejlads og måske endda en nats campering i den antarktiske sne.
Gå på land på smukke strande, følg græsmarkernes stier for at opleve Falklandsøernes dyreliv, og besøg den charmerende hovedstad Stanley.
Det frosne kontinent
Efter en flyvetur fra Santiago de Chile går vi ombord på skibet i Punta Arenas og sejler mod Antarktis. Vi tilbringer ti dage med at udforske kontinentet i de sene sommermåneder. På denne tid af året oplyser smukke solnedgange isen og sneen med nuancer af guld, orange og lyserødt. Som altid er naturen i forandring. Vi tilpasser vores planer efter elementerne for at få de bedste landgangsteder og muligheder for at se dyr.
Falklandsøerne og Puerto Madryn
Den eventyrlige rejse fortsætter herefter med tre dage på Falklandsøerne. Besøg hovedstaden Stanley med dens charmerende røde busser, restauranter og pubber, og oplev det varierede dyreliv på de fjerntliggende dele af øerne. Herefter lægger vi til ved Puerto Madryn, der er kendt for sine fantastiske strande og det nærliggende naturreservat, inden rejsen slutter i livlige Buenos Aires.
Det skal du vide, før du rejser
Praktiske oplysninger, du har brug for at vide
Afrejse
Søger efter
Kahyt 1
Voksne
Ledige datoer
Rejser du alene? Se datoer og priser eksklusivt for solorejsende
Rejserute
Vi hjælper dig med at planlægge, hvor rejsen skal gå til, hvornår og hvor længe
Santiago, Chiles hovedstad
Dag 1
Santiago, Chiles hovedstad
Det bedste af Santiago de Chile
Velkommen til Santiago, der er Chiles pulserende hovedstad. Med arkitektur fra kolonitiden, prisvindende restauranter og fascinerende museer er byen det perfekte sted at begynde et ekspeditionskrydstogt. Der er masser at se – lige fra Mercado Central til Plaza de Armas og præsidentpaladset. Se Sky Costanera, der har en panoramaudsigt over byen fra en højde på cirka 300 meter.
Med så meget at opleve i og omkring byen er det en god idé at komme er par dage i forvejen og deltage i nogle af vores oplevelsesdage.
Afrejse fra Punta Arenas
Dag 2
Afrejse fra Punta Arenas
Begynd dit ekspeditionskrydstogt i Punta Arenas
Vi flyver tidligt om morgenen fra Santiago til Punta Arenas, der er Chiles sydligste havn, hvor ekspeditionsskibet venter. Kom på plads i kahytten, udforsk skibet og mød ekspeditionsteamet efter ombordstigningen.
Ud over at være vores guider, værter og lokale eksperter er ekspeditionsteamet vores rejsekammerater de næste tre uger. Teamets medlemmer svarer med glæde på alle spørgsmål i løbet af den eventyrlige rejse til Antarktis, Falklandsøerne og Puerto Madryn.
Gør dig klar til Antarktis
Dag 3-4
Gør dig klar til Antarktis
Fokuser på videnskab og læring før den antarktiske rejse
På de to dages sejlads gennem Drake-passagen udstyrer ekspeditionsteamet os med alt, vi behøver for at få mest muligt ud af ekspeditionskrydstogtet.
Besøg skibets videnskabscenter, og find ud af, hvad der venter forude. Lyt til eksperterne, der lidenskabeligt fortæller om Antarktis' historie, videnskaben under isen og påvirkningen fra klimaforandringer og plastikforurening. Vi lærer, hvordan vi gør vores besøg så sikkert og skånsomt som muligt, og om de borgervidenskabsprojekter, man kan deltage i.
Der er masser af tid til at slappe af. Nyd boblebadet og saunaen, spis lækker mad og mød andre rejsende i Explorer Lounge & Bar.
Antarktis – en anden verden
Dag 5-14
Antarktis – en anden verden
Oplev Antarktis i al dets naturlige skønhed
Man kan umuligt forberede sig på den følelse af ærefrygt, man oplever i Antarktis. Her er vi omgivet af tårnhøje gletsjere på et kontinent, som fylder os med forundring under ti magiske dage med udforskning af det frosne landskab.
Store pingvingrupper kryber sammen på isflagerne og forsøger at undgå de snu leopardsæler, der jager dem. Migrerende hvaler svømmer blandt de fantastiske isbjerge og spiser krill. Fugleentusiaster skal holde udkig efter nogle af de 45 antarktiske havfuglearter, der lever her – blandt andre kjover, skarver, stormfugle og terner.
Når vi ankommer, er den antarktiske sommer ved at være slut, og man kan se landskabet smukt oplyst af betagende solnedgange. Det er et godt tidspunkt til at se pingviner i sidste stadium af fjerskiftet, og det er højsæson for hvalsafari, da store mængder krill lokker hvaler til området.
Her er hersker naturen, og vi er blot tilskuere. Skibets erfarne kaptajn overvåger løbende forholdene for at lave den bedst mulige rejseplan for vores opdagelsesrejse. Vi bruger ti spændende dage på at udforske flere mulige landgangssteder på Sydshetlandsøerne og Den Antarktiske Halvø, afhængigt af hvor og hvornår forholdene er bedst. Uanset hvor vi tager hen, og hvad vi laver, vil hver dag byde på noget anderledes og spændende.
Vi går i land og tager på issejlads. Vi får måske endda chancen for at ro i kajak blandt isbjergene. På skibet fortsætter ekspeditionsteamets foredrag, så vi får en dybere indsigt i det frosne kontinent.
Vi sejler til Falklandsøerne
Dag 15-16
Vi sejler til Falklandsøerne
Slap af og gør klar til flere eventyrlige oplevelser forude
Mens vi fordøjer vores oplevelser i Antarktis, forbereder vi os på flere eventyrlige oplevelser forude på sejladsen til Falklandsøerne. Ekspeditionsteamet briefer os om øernes historie og biologi. I videnskabscenteret kan man med mikroskop se bittesmå krill og det fytoplankton, der er grundlaget for så meget af områdets dyreliv.
Man kan bruge alle skibets faciliteter, og få gode råd fra de professionelle fotografer, om hvordan man forbedrer sine billeder, eller deltag i workshops for at lære at tegne dyr eller at binde knob.
Falklandsøernes dyreliv
Dag 17-19
Falklandsøernes dyreliv
Tag på fugle- og vandreture på de grønne øer
Falklandsøerne byder på uendelige horisonter og hvidt sand, der vrimler med fugleliv. Kun lejlighedsvist dukker en gård op i landskabet. Her oplever vi græsklædte bjerge og vilde blomster i modsætning til det enorme, hvide Antarktis. Tag på en gåtur i Stanley, og oplev Jubilee Villas-haverne, Christ Church Cathedral og det historiske havnemuseum.
Landgange, vandreture og udflugter bestemmes som altid af vejrforholdene. Vi håber, vi kan besøge albatros- og pingvinkolonier, der ofte deler plads med sæler, og at vi kan komme tæt på uden at forstyrre dem.
Sydatlanten
Dag 20
Sydatlanten
Slap af og gør klar til Puerto Madryn
Nyd en afslappende dag til søs, mens vi sejler mod Puerto Madryn. Vi har oplevet så meget i Antarktis og på Falklandsøerne, at vores hoveder sandsynligvis er et svirrende kalejdoskop af helt specielle minder og ny viden.
Gå med ekspeditionsteamet i videnskabscentret for at undersøge emner af særlig interesse mere i dybden. Eller slap på dækket og tænk tilbage på den mindeværdige rejses højdepunkter.
Afslut dagen i Explorer Lounge & Bar sammen med de medrejsende og del oplevelserne over en afslappende drink.
Puerto Madryn
Dag 21
Puerto Madryn
Besøg et UNESCO-reservat for vilde dyr
Puerto Madryn har varmt vejr og smukke strande. Byen er også porten til den dramatiske Valdéshalvø, og her kan man udforske det imponerende naturreservat og steder, der er på UNESCOs verdensarvsliste.
Måske kan vi se havpattedyr. Mindst 180 fuglearter holder til på halvøen, så husk kikkert og kamera. Gå en tur i reservatets fredelige og smukke natur, nyd en lækker bid mad og se butikkerne med kunsthåndværk.
Sejlads i Det Argentinske Bassin
Dag 22-23
Sejlads i Det Argentinske Bassin
Tid til afslapning og refleksion til søs
Vi sejler på den sidste del af rejsen fra Puerto Madryn til Buenos Aires og nyder vores sidste dag til søs.
Der er tid til at gennemgå billeder og genopleve oplevelserne fra Antarktis, Falklandsøerne og Puerto Madryn. Nyd skibets komfort en sidste gang. Slap af i boblebade, sauna eller i skibets Explorer Lounge & Bar. Du kan sammen med ekspeditionsteamet undersøger fund nærmere i videnskabscentret og bidrage til borgervidenskabsprojekter.
Buenos Aires
Dag 24
Buenos Aires
Nyd afslutningen på ekspeditionen i Buenos Aires
Ekspeditionskrydstogtet til Antarktis, Falklandsøerne og Puerto Madryn slutter i Buenos Aires.
Buenos Aires, der er hjemsted for et stolt og mangfoldigt samfund af porteños eller "havnens folk", er en sanselig fusion af falmet europæisk storhed og latinamerikansk pragt. Hvis man har tid inden sin videre rejse, kan man udforske den livlige by.
Og hvis man har lyst til flere eventyrlige oplevelser, kan man tilkøbe nogle af vores oplevelsesdage efter sejladsen.
Inkluderet
Hotel
- Overnatning og morgenmad i Santiago de Chile før ekspeditionskrydstogtet
Flyrejser
- Flyrejse på økonomiklasse fra Santiago de Chile til Punta Arenas inden ekspeditionskrydstogtet
Transport
- Transport fra hotellet til lufthavnen i Santiago de Chile inden ekspeditionskrydstogtet
- Transport fra lufthavnen til skibet i Punta Arenas inden ekspeditionskrydstogtet
Ekspeditionskrydstogt
- Ophold i kahyt efter eget valg
- Morgenmad, frokost og aftensmad
- Vin, øl og spiritus (eksklusive premium-drikkevarer) kan købes til måltiderne og i løbet af dagen og aftenen (med hensyntagen til lokale bevillingslove).
- Kaffe, te og læskedrikke hele dagen
- Gourmetmåltider i Restaurant Lindstrøm er inkluderet for rejsende i suiter (kun M/S Fram)
- En Ocean Bottle-vandflaske til genopfyldning ombord og til at tage med hjem
- En vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
- Professionelle fotos fra rejsen taget af skibets fotograf.
- Internetadgang Streaming er ikke muligt.
- Brug af sauna, boblebade, fitnesscenter, lounges og meget mere
- Drikkepenge er inkluderet i rejsens pris. Fantastisk service er standard på HX, men hvis man giver ekstra, værdsættes det altid.
- Udvalg af inkluderede aktiviteter
Aktiviteter ombord
- Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
- Brug af skibets videnskabscenter, inklusive bibliotek og avanceret biologisk og geologisk udstyr
- Borgervidenskabsprogrammet giver rejsende mulighed for at hjælpe med igangværende videnskabelig forskning
- Professionelle fotografer ombord giver de bedste tips og tricks til at tage de bedste billeder af landskaber og dyr
- Daglig briefing med ekspeditionsteamet om planerne for den næste dag
Aktiviteter ved landgang
- Eskorteret landgang med skibets små ekspeditionsbåde
- Lån af støvler, vandrestave og andet nødvendigt udstyr til aktiviteter HX-rejsedokumenterne indeholder en anbefalet pakkeliste.
- Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer
Bemærkninger
- Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og isforholdene
- Udflugter og aktiviteter kan blive ændret
- Sørg for at opfylde alle krav til indrejse og ombordstigning
- Afhængigt af flyrejsetider kan det være nødvendigt med en ekstra overnatning (ikke inkluderet i rejsens pris)
Ikke inkluderet
Internationale flyrejser
Ekstra overnatning(er), hvis det er nødvendigt på grund af internationale flyrejsetider
Rejseforsikring
Bagagehåndtering
Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere
Tilkøbsaktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam
Tilbud
Eksklusive besparelser og særlige tilbud.
* Visse tilbud kan ikke kombineres. Du kan anvende op til to tilbud, medmindre andet er angivet
Udflugter og aktiviteter
Læs mere om, hvad du kan opleve, når du rejser med os